Nyhedsbrev december 2024
I og jeres familier ønskes alle en glædelig jul, samt et godt nytår.
Foreningen vil gerne informere jer om hvad der foregår, men da det jo er sjældent, at der sker de store ting, så er der langt mellem informationer udsendes. Vi har derfor besluttet at udsende dette nyhedsbrev med en julehilsen, for at fortælle lidt om de ting der er sket de seneste måneder.
- Renovationsvognene er gennem de seneste år blevet større og større, hvilket har gjort det sværere for renovationsarbejderne, at styre dem gennem vores lidt snørklede veje. Samtidig har renovationsvognene fået en mulighed for at sænke ladet, så renovationsarbejderne ikke skal foretage tunge løft. Det sidste har bevirket, at renovationsvognene har lavet mærker i vores asfalt og faktisk har ødelagt vores afvandingsriste ved nedkørslen til vores område to gange. Reparationen af dette har kostet vores grundejerforeningen mange penge.
Formanden for grundejerforeningen har ført en langvarig kamp med Næstved Kommune og renovationsselskabet for at få udbedret vejene og dækket udgifterne til afvandingsristene. Dette er dog ikke lykkedes. Grundejerforeningen har dog fået Næstved Kommune og renovationsselskabet til at anskaffe mindre lastbiler til at gennemføre renovation i vores område. Grundejerforeningen håber hermed at problemerne med vores veje er løst. - Anskaffelsen af nye og mindre renovationsvogne har også indvirket på tømningsplanen. Planen for 2025 er vedlagt dette nyhedsbrev. Hvis du skulle miste planen, så kan den downloades på internettet på dette link https://naestved.renoweb.dk/Legacy/upload/calenderOut.aspx?adrid=61061&year=2025
- Andelsboligforeningens formand får tilsendt et blad ABFnyt fire gange om året i 19 eksemplarer. Formanden står for fordelingen til foreningens medlemmer og formandens postadresse står bagpå. Bladet er til de enkelte medlemmer af foreningen, og skal ikke tilbageleveres til formanden. I kan altså selv smide det i papiraffald, når I har læst bladet.
- Vi er ved at opdatere listen over fødsels- og bryllupsdage. Hvis du ønsker at være på listen, så skal du snarest meddele formanden dette. Vi laver en opdatering årligt, for at overholde persondataloven. Vi genbruger altså ikke listen fra tidligere år.
På bestyrelsens vegne
Jan Henrik Tiede
Formand