Supplement til lokalplan
Som et supplement til lokalplanens § 8 besluttede grundejerforeningen på generalforsamlingen 25. juni 2020 følgende der er gældende i hele grundejerforeningen:
Boliger i grundejerforeningen Kirsebærhaven, Mogenstrup skal vedligeholdes, således de i deres ydre fremstår som en samlet enhed. Det betyder bl.a.:
- At vinduers og døres udformning og farver skal fastholdes som for det oprindelige byggeri.
- At husenes mursten ikke må males, vandskures, filses eller pudses.
- At tagene på husene skal være i samme farve og af samme materiale i hele grundejerforeningen.
- At farven på sternbrædder skal være hvid, idet farven RAL 9010 anvendes.
- At materialevalg og farver på tilbygninger afstemmes med det øvrige byggeri.
Reference: Referat af ordinær generalforsamling 25. juni 2020